Brandvæsen

Beredskabsdirektør fratræder

Direktøren for Midtjysk Brand & Redning, Klaus Vibe Hebsgaard, fratræder stillingen efter ni år. Ifølge formanden for beredskabskommissionen skyldes det, at der er ”behov for nye ledelsesmæssige øjne” i det fælleskommunale beredskab, som dækker Viborg og Silkeborg kommuner. Viceberedskabschef Lasse Clemensen er konstitueret som beredskabschef.

Sponsoreret indhold

Brandmændenes OL kommer til Aalborg

(Sponsoreret indhold). Fra den 7. til 14. september 2024 vil brandmænd fra hele verden fylde idrætsanlæg og centrale pladser i Aalborg, når The World Firefighters Games 2024 bliver holdt i den nordjyske hovedstad. I øjeblikket er der tilmeldte fra 51 forskellige nationer. Arrangørerne forventer, at der vil være mellem 2.000 og 3.000 deltagere.

Præhospital

Vil udvide organisationen med præhospital direktør og lægelig chef

I dag er Region Syddanmarks præhospitale område organisatorisk en del af regionens afdeling for sundhedsplanlægning. Men nu vil regionen investere 5 mio. kr. i at oprette en selvstændig organisation med en præhospital direktør og en lægelig chef i spidsen. De vil blive understøttet af en ny stabsenhed og en kvalitets- og uddannelsesenhed.

Præhospital

Vil søge om penge til ny akutbil i Hornbæk

Region Hovedstadens nyeste akutbil placeres i Hundested, men regionen vil nu søge om penge fra Sundhedsstyrelsens akutpulje til at kunne indsætte yderligere en akutbil. Den skal så placeres i Hornbæk, som sammen med Hundested er det område, hvor der er størst udfordringer med responstiderne.

  • Præhospital
    Med den nye paramedicineruddannelse på UCN kan man blive paramediciner på kun tre år. Men hos FOA er man skeptiske, for uddannelsen betyder, at paramedicinere forventes at stå med det øverste ansvar, men samtidig kan de i praksis blive dem med den korteste uddannelse og den mindste erfaring. FOA ønsker i stedet, at der laves en professionsbachelor som ambulancebehandler.
  • Politi
    Fra den 1. januar 2025 stiger priserne på radioer, som landets beredskaber kan købe under SINE-kontrakten. Der er tale om en markant prisstigning på ca. 1.500 kr. til 2.500 kr. pr. radio. Den store prisstigning skyldes, at priserne ikke er blevet reguleret siden indgåelsen af den første SINE-kontrakt. Priserne vil fremover blive indeksreguleret årligt efter nettoprisindekset.
  • Brandvæsen
    Nordjyderne er bedst til at huske røgalarmen, og er du under 30, er du mindre tilbøjelig til at vide, om din røgalarm rent faktisk virker. Det viser en ny undersøgelse. Ifølge undersøgelsen er det ganske tæt på, at alle i Nordjylland i dag har en røgalarm, mens kun otte ud af 10 i Hovedstadsområdet har en røgalarm.
  • Præhospital
    En ny tre-årig professionsbacheloruddannelse til paramediciner er blevet godkendt, og de første studerende ventes at kunne starte i 2026. I dag er paramedicineruddannelsen en 20 uger lang videreuddannelse for ambulancebehandlere, men i de kommende år vil den blive suppleret af den nye uddannelse.
  • Politi
    I sidste uge var seks borgere invitereret til et særligt arrangement hos Københavns Vestegns Politi. Her modtog de nemlig en dusør, fordi de havde gjort en ekstraordinær indsats. Borgerne blev anerkendt, fordi de har reageret, grebet ind og bistået enten medborgere eller myndighederne i utrygge situationer.

Fra arkivet – Brandvæsen

Brandvæsen

Kommune, Falck og virksomhed samarbejder om brandstation

Torsdag skal borgmesteren i Randers indvie en ny brandstation i Kristrup, som er begyndelsen på et helt nyt og unikt samarbejde mellem Falck, Randers Kommune og virksomheden Fyns Kran Udstyr. Både Falck og ledelsen hos Fyns Kran Udstyr har store forventninger til samarbejdet, som de begge regner med vil være til gavn for alle parter. 11 ud Fyns Kran Udstyrs 24 medarbejdere har sagt ja tak til at blive brandfolk.

Foto: Rigspolitiet
Brandvæsen

Fotofælde bremsede brandfolk

En markbrand udviklede sig til en alvorlig bét for tre brandfolk fra Falck i Otterup. På vej til brandstationen klappede politiets fotofælde, og de tre brandfolk fik bøder på i alt 3.500 kroner for at køre henholdsvis 79 kilometer og 65 kilometer på vejen, hvor hastighedsbegrænsningen er 50 kilometer i timen.

Brandvæsen

DMI: Markbrand på Lolland gav røglugt i København

Tirsdag aften modtog Hovedstadens Beredskab adskillige henvendelser om røglugt i København, men beredskabet havde ikke kendskab til nogen brande, der kunne være årsag til røglugten. Nu har DMI imidlertid et bud på årsagen – og den er lidt overraskende. Ifølge DMI tyder alt nemlig på, at det er en større markbrand på Lolland, som var synderen.

Fra arkivet – Præhospital

Præhospital

Hver fjerde tilskadekomne sidste nytår var under 15 år

Børn under 15 år må slet ikke købe nogen former for fyrværkeri – heller ikke stjernekastere eller knaldperler. Alligevel var 47 ud af de i alt 192 tilskadekomne sidste nytårsaften børn i alderen 0-14 år, hvilket svarer til hvert fjerde fyrværkerioffer ifølge Ulykkes Analyse Gruppen ved Odense Universitetshospital, der opgør fyrværkeriskader fra alle danske sygehuse.

Præhospital

Region Midtjylland hjemtager dele af ambulancedriften

Fremover vil to-fire af ambulancerne i Region Midtjylland blive drevet i regionens eget regi. Hjemtagningen af beredskaberne skal styrke konkurrencen på ambulanceområdet, hvor regionen ved at opbygge erfaringer med ambulancedrift får bedre muligheder for at lave et realistisk kontrolbud, når ambulancekørslen skal i udbud i 2020.

Præhospital

Rudersdal-Hørsholm ude af ambulancesamarbejde

Efter alt at dømme er det fælleskommunale Rudersdal-Hørsholm Brandvæsen ikke længere med i en gruppe nordsjællandske kommuners planer om at byde på dele af den ambulancekørsel, som Region Hovedstaden i løbet af i år sender i udbud. Samarbejdet, der har fået navnet Ambulance Nord, har hidtil bestået af kommunerne Gentofte, Fredensborg, Helsingør, Rudersdal og Hørsholm, men i dag afviser Rudersdals borgmester kategorisk, at hans kommune vil gå med i et bud.

Fra arkivet – Autohjælp

Autohjælp

Dansk Autohjælp skifter navn

Et år efter SOS Internationals køb af Dansk Autohjælp skifter Dansk Autohjælp navn til SOS Dansk Autohjælp og får nyt logo. Kunderne vil dog ikke komme til at mærke ændringen, da hverken telefonnumre eller køretøjernes udseende ændres. Med navneændringen vil SOS International signalere, at Dansk Autohjælp nu er en del af en større koncern, der også har autohjælpsselskaber i Sverige, Norge og Finland.

Autohjælp

Advokat: Groft uforsvarlig forretningsførelse hos Redningsgruppen

Der tegner sig et stadigt mere alvorligt billede af dispositionerne i den konkursramte Redningsgruppen, og en straffesag kan være på vej. Ifølge den advokat, der er kurator i konkursboet, har ledelsens adfærd været groft uforsvarlig, og blandt andet har ejeren ladet kunder foretage indbetalinger til hans egen bankkonto samt solgt pantsatte aktiver.

Google Streetview
Autohjælp

Redning Danmarks selskab i Ringsted er under tvangsopløsning

Selskabet Redning Danmark Køge ApS, der – trods navnet – har drevet station i Ringsted, er under tvangsopløsning ved Skifteretten i Roskilde. Selskabet har haft samme ejer som Redning Danmark i Horsens, der gik konkurs i marts 2019. Siden etableringen af Redning Danmark i 2017 er selskaberne bag seks stationer gået konkurs.

Fra arkivet – Politi

Politi

Politiets vagtcentralsystem er nu i udbud

Rigspolitiet skal finde en afløser for Termas radiodispatch-system, der i øjeblikket anvendes i 11 af landets 12 politikredse samt hos PET. Radiodispatchen styrer radiokommunikationen mellem vagtcentraler og de operative enheder. ”Løsningen er kritisk for politiets operative virke, hvorfor det er af afgørende betydning, at løsningens brugere kan stole på og have fuld tillid til, at løsningen er robust og driftssikker”, skriver Rigspolitiet i udbudsmaterialet.

Foto: Rigspolitiet
Politi

Nyt it-system til alarmcentralerne er forsinket – og tidshorisonten er ukendt

Egentlig skulle et nyt og tiltrængt it-system til landets alarmcentraler have været sendt i udbud sidste år. Men projektet er skudt til hjørne. Rigspolitiet har således besluttet, at man vil analysere ”en mulig alternativ anskaffelsesstrategi”, og når den analyse er afsluttet, skal der laves en helt ny tidsplan. Derefter følger en ny forelæggelse for Statens It-råd og Finansudvalget – og dermed har det nye system meget lange udsigter.

Brandvæsen

Betinget fængsel for alvorlig brandulykke

En 21-årig mand er blevet idømt 14 dages betinget fængsel for at have hældt brændbar væske på en ring ved et skater-arrangement, som blev afholdt i Sønderborg i 2017. Ved ulykken blev flere personer forbrændt. Sønderborg Skateklub blev derimod frifundet for strafansvar efter arbejdsmiljøloven i forbindelse med ulykken.

Jobannonce




Sponsorer
























Facebook