Google Maps
Brandvæsen

Overvejer hjemtagning af to brandstationer

Frem til udgangen af 2026 står Falck for driften af brandstationerne i Præstø og Stege. Men hvad der derefter skal ske, er usikkert. Det fælleskommunale Midt- og Sydsjællands Brand & Redning havde lagt op til at gennemføre et udbud af opgaven, men Vordingborg Kommune – hvor brandstationerne ligger – vil i den kommende tid overveje, om man i stedet ønsker en hjemtagning.

Brandvæsen

Varslingssirener og ny mobilvarsling testes onsdag kl. 12

Traditionen tro testes de danske varslingssirener kl. 12 på den første onsdag i maj. I år vil der også – for kun anden gang – blive gennemført en test af varslingssystemet S!RENEN, der vil sende test-advarsler ud til mobiltelefoner. Alle nyere mobiltelefoner burde automatisk modtage advarslen, der distribueres via en indbygget funktionalitet i telefonens styresystem.

Præhospital

Reddere: Ny uddannelse er en katastrofe for vores fag

UCN har fået godkendt en ny paramedicineruddannelse på bachelorniveau. Men det er et skridt i den helt forkerte retning og en katastrofe for faget. Det mener Reddernes Landsklub, som vurderer, at man i fremtiden vil se en skævvridning i rekrutteringen og en skævvridning i opgaveløsningen, hvor ambulancebehandleruddannelsen vil blive voldsomt devalueret.

Politi

Har behandlet fem sager om politifolks uberettigede udrykningskørsel

En konfliktforhandler, som kørte udrykningskørsel i sin private bil i en sag, hvor en borger havde forskanset sig i en lejlighed med adskillige knive. En politiansat, som kørte 86 km/t i en zone med hastighedsbegrænsning på 60 km/t på vej til en selvmordstruet borger. Og en politiansat, der blev blitzet under en eftersættelse, men blev i tvivl om, hvilken bil han eftersatte. Det er blandt sagerne, som Politiklagenævnet har behandlet i 2023.

  • Brandvæsen
    Direktøren for Midtjysk Brand & Redning, Klaus Vibe Hebsgaard, fratræder stillingen efter ni år. Ifølge formanden for beredskabskommissionen skyldes det, at der er ”behov for nye ledelsesmæssige øjne” i det fælleskommunale beredskab, som dækker Viborg og Silkeborg kommuner. Viceberedskabschef Lasse Clemensen er konstitueret som beredskabschef.
  • Præhospital
    I dag er Region Syddanmarks præhospitale område organisatorisk en del af regionens afdeling for sundhedsplanlægning. Men nu vil regionen investere 5 mio. kr. i at oprette en selvstændig organisation med en præhospital direktør og en lægelig chef i spidsen. De vil blive understøttet af en ny stabsenhed og en kvalitets- og uddannelsesenhed.
  • Præhospital
    Med den nye paramedicineruddannelse på UCN kan man blive paramediciner på kun tre år. Men hos FOA er man skeptiske, for uddannelsen betyder, at paramedicinere forventes at stå med det øverste ansvar, men samtidig kan de i praksis blive dem med den korteste uddannelse og den mindste erfaring. FOA ønsker i stedet, at der laves en professionsbachelor som ambulancebehandler.
  • Sponsoreret indhold
    (Sponsoreret indhold). Fra den 7. til 14. september 2024 vil brandmænd fra hele verden fylde idrætsanlæg og centrale pladser i Aalborg, når The World Firefighters Games 2024 bliver holdt i den nordjyske hovedstad. I øjeblikket er der tilmeldte fra 51 forskellige nationer. Arrangørerne forventer, at der vil være mellem 2.000 og 3.000 deltagere.
  • Præhospital
    Region Hovedstadens nyeste akutbil placeres i Hundested, men regionen vil nu søge om penge fra Sundhedsstyrelsens akutpulje til at kunne indsætte yderligere en akutbil. Den skal så placeres i Hornbæk, som sammen med Hundested er det område, hvor der er størst udfordringer med responstiderne.
  • Præhospital
    En ny tre-årig professionsbacheloruddannelse til paramediciner er blevet godkendt, og de første studerende ventes at kunne starte i 2026. I dag er paramedicineruddannelsen en 20 uger lang videreuddannelse for ambulancebehandlere, men i de kommende år vil den blive suppleret af den nye uddannelse.

Fra arkivet – Brandvæsen

Brandvæsen

Rudersdal-Hørsholm og Lyngby-Taarbæk overvejer tættere samarbejde

Naboberedskaberne Rudersdal-Hørsholm Brandvæsen og Lyngby-Taarbæk Brandvæsen vil sondere mulighederne for at nærmere samarbejde. Formålet med de indledende analyser er at fastslå, om kommunegrænsen – og dermed de nuværende udrykningsområder – forhindrer, at borgerne får den hurtigst mulige hjælp. Et samarbejde kan omfatte fælles udrykninger til særlige brandobjekter samt fælles specialtjenester.

Brandvæsen

Stevns Kommune vil ikke tage stilling til risikobaseret dimensionering

Onsdagens byrådsmøde i Stevns Kommune gav ikke den ventede afklaring af Østsjællands Beredskabs fremtid. Politikerne endte nemlig med at beslutte, at kommunen ikke kan tage stilling til den risikobaserede dimensionering. Årsagen er, at Køge Kommunes exit fra beredskabet har skabt en ny situation, hvor man i Stevns ikke kan gennemskue konsekvensen.

Brandvæsen

Kommunikationen gav store udfordringer under kæmpe redningsøvelse

Den store øvelse Sarex Greenland Sea 2012 er slut, og med deltagelse af omkring 1.000 personer fra adskillige myndigheder, fire skibe samt 10 fly og helikoptere er der tale om en historisk stor øvelse. Målet var at øve redning af 160 nødlidende fra et havareret krydstogtskib, men især kommunikationen gav store problemer i det ubeboede område, hvor øvelsen fandt sted.

Fra arkivet – Præhospital

Præhospital

Brandfolk: Region Hovedstaden giver Københavns Brandvæsen en unfair behandling

Tirsdag skal politikerne i Region Hovedstaden tage stilling til, hvem der fremover skal varetage ambulancekørslen i regionen. Og meget tyder på, at Københavns Brandvæsen bliver den store taber. Adskillige kilder oplyser samstemmende, at regionens embedsmænd indstiller, at brandvæsenet ikke længere skal køre ambulancer for regionen. Men det er udtryk for en unfair behandling af Københavns Brandvæsen, og det vil være uansvarligt og risikabelt, hvis Region Hovedstaden på tirsdag vælger at satse på Samariten, som hverken har erfaring med ambulancekørsel i Danmark eller har en overenskomst. Sådan lyder udmeldingen fra Brandfolkenes Klub København, der organiserer de københavnske brand- og ambulancefolk, og som mener, at regionen er på vej mod at skabe sin egen variant af den udskældte politireform.

Præhospital

Minister: Akuthjælpere skal overholde færdselsloven – også ved hjertestop

Når landets frivillige akuthjælpere rykker ud for at hjælpe ved ulykker og sygdom, så skal de fuldt ud overholde færdselsloven. Det siger transportminister Benny Engelbrecht (S), der har ansvaret for lovgivningen om udrykningskørsel. Samtidig understreger Færdselsstyrelsen, at akuthjælperne ikke må bruge færdselslovens regler om privat udrykningskørsel, hvor biler kan markeres med en hvid dug.

Brandvæsen

Lovændring på vej: Ulvehylet bliver tilladt

Færdselsstyrelsen har efter aftale med Justitsministeriet sendt et forslag i høring om brug af det såkaldte ulvehyl som udrykningshorn. Forslaget går ud på at tillade montering af en tredje type udrykningshorn samt tillade frit valg mellem de tre udrykningshorn i forbindelse med udrykningskørsel. I 2001 blev der foretaget en høring om ændring af udrykningsbekendtgørelsen. Dengang blev der fra adskillige sider fremsat ønske om, at ulvehylet blev tilladt som udrykningshorn.

Fra arkivet – Autohjælp

Autohjælp

Falck fik travl start på 2012

Årets første måneder har været præget af hård frost, og det har givet Falck sved på panden. Siden årsskiftet har Falck således haft 24.554 starthjælpsture, 18.595 biler er blevet repareret på stedet og redderne har udskiftet 2.465 gamle batterier. Og netop batteriskifte har været en stor succes i den kolde tid, fortæller Falcks autochef, Morten Svith Rosenlund: ”Rigtig mange problemer kan løses på stedet ved at skifte batterier. Men også reparationer af knækkede ledninger, dårlige stelforbindelser og utætte slanger sparer kunderne tid og måske også værkstedsudgifter”.

Autohjælp

20-årig skal i retten for ulykke der dræbte Falck-redder

Mandag starter retssagen mod en 20-årig mand, der i 2018 påkørte en skiltevogn fra Falck på Vestmotorvejen. Ved ulykken blev en 63-årig redder dræbt. Den 20-årige er tiltalt for uagtsomt manddrab og for overtrædelse af færdselsloven, og vurderingen er, at han på ulykkestidspunktet kørte op til 129 km/t.

Autohjælp

Nordjysk Redning Danmark-selskab er gået konkurs

Kort tid efter et ejerskifte og et navneskifte, er det selskab, som har stået for Redning Danmarks aktiviteter i store dele af Nordjylland, gået konkurs. Det drejer sig om selskabet Redning Danmark Nord A/S, som tidligere var ejet af Redning Danmarks adm. direktør, Uffe Dalsgaard. Selskabet havde på konkurstidspunktet 14 ansatte.

Fra arkivet – Politi

Politi

Økonomistyrelsen overtrådte udbudsregler ved Tetra-udbud

I 2006 sendte Økonomistyrelsen statens nye telekommunikationsnet for beredskabet i udbud. Udbuddet er siden blevet hårdt kritiseret, ikke mindst fordi det blev gennemført efter at staten allerede havde tildelt de to mest relevante frekvenser til det Motorola-ejede Tetranet og til Tetrastar, der var ejet af virksomheden Damm Cellular Systems. Udbuddet blev imidlertid gennemført som et teknologineutralt udbud, hvor Dansk Beredskabskommunikation, der ejes af Motorola, vandt. Nu har Klagenævnet for Udbud imidlertid afgjort, at Økonomistyrelsen ikke overholdt udbudsreglerne, da styrelsen valgte udbudsformen konkurrencepræget dialog.

Politi

Kritik af minister i alarmcentral-sag

Justitsminister Lene Espersen bliver nu bedt om at redegøre for problemerne med både politiets alarmcentraler og med mobile nødopkald. Folketingsmedlem Frode Sørensen (S) rejser sagen efter omtalen af en alvorlig forsinkelse af en ambulance-udrykning til Forum Horsens lørdag aften. Overfor TV Syd anklager Frode Sørensen justitsministeren for smøl. Hun satte en undersøgelse af problemerne igang i februar, men har endnu ikke forklaret Folketinget om resultatet.

Politi

Ny SINE-kontrakt blev flere milliarder dyrere end ventet

For få uger siden underskrev Rigspolitiets Center for Beredskabskommunikation en milliardkontrakt med Motorola-koncernen om den fremtidige drift af beredskabets SINE-netværk. En stærkt forsinket og hårdt kritiseret udbudsproces endte med, at kun Motorolas selskab bød på kontrakten. Og den manglende konkurrence kan tilsyneladende aflæses på prisen, der blev flere milliarder kr. højere end ventet.

Jobannonce




Sponsorer
























Facebook