Brandvæsen

Undersøgelse: 89 pct. modtog varsling på mobiltelefonen

Hvert år den første onsdag i maj tester Rigspolitiet og Beredskabsstyrelsen varslingssirenerne og S!RENEN, der udsender varslinger på mobiltelefonen. I år blev S!RENEN testet for anden gang. Sidste år modtog 64 pct. af befolkningen varslingen på mobiltelefonen. Det tal er i år steget til 89 pct., viser en ny undersøgelse.

Præhospital

Opgiver at søge om penge til flere præhospitale enheder

Det er i øjeblikket så svært at rekruttere ambulancepersonale, at det ikke giver mening at søge om penge til at indsætte flere præhospitale enheder – for det vil være særdeles vanskeligt at bemande dem. Sådan lyder konklusionen hos Region Nordjylland, der i stedet vil søge Sundhedsstyrelsen om puljemidler til at optage flere redderelever samt til at videreføre akutlægebilen i Hjørring.

Præhospital

Slipper for ambulance-bod på 9 mio. kr.

Region Hovedstadens nye ambulancetjeneste er generelt kommet godt fra start, men ambulancetjenesten havde store udfordringer i 4. kvartal 2023. Hvis ambulancetjenesten havde været underlagt samme bodbestemmelser som regionens private operatør, så havde det kostet en bod på 9 mio. kr. Det slipper regionen dog for, mens Falck i kontraktens første år har betalt 32 mio. kr. i bod til regionen.

Præhospital

Debat: Ny paramedicineruddannelse er et helt nødvendigt skridt

Den nye paramedicineruddannelse på professionsbachelorniveau er et helt nødvendigt skridt for at imødekomme fremtidens krav til faget og for at opnå den anerkendelse, som faget fortjener. Der er behov for en uddannelse med en markant sundhedsfaglig profil og det får vi nu. Sådan lyder det fra bestyrelsen i Dansk Præhospital Selskab i dette debatindlæg.

  • Præhospital
    I de kommende tre år planlægger Ambulance Syd at indkøbe 56 nye ambulancer samt op til ni ekstra ambulancer i løbet af perioden. Ambulanceoperatøren har nu sendt leverancen i udbud, hvor der også er en option på leverance af et løftesystem.
  • Brandvæsen
    Det fælleskommunale Hovedstadens Beredskab kom ud af 2023 med et overskud på hele 18,1 mio. kr. Det er markant mere end ventet, og det skyldes blandt andet, at beredskabet øgede indtægterne med 16 mio. kr. Det dækker dels over, at salget af ambulancer og udstyr til Region Hovedstadens indbragte godt 5 mio. kr., dels at ABA-alarmerne gav ekstra indtægter på 9 mio. kr.
  • Google Maps
    Brandvæsen
    Frem til udgangen af 2026 står Falck for driften af brandstationerne i Præstø og Stege. Men hvad der derefter skal ske, er usikkert. Det fælleskommunale Midt- og Sydsjællands Brand & Redning havde lagt op til at gennemføre et udbud af opgaven, men Vordingborg Kommune – hvor brandstationerne ligger – vil i den kommende tid overveje, om man i stedet ønsker en hjemtagning.
  • Brandvæsen
    Onsdag gennemfører Folketingets Forsvarsudvalg en stor høring om fremtidens beredskab. Målet med høringen er at undersøge den aktuelle status for det danske beredskab og se fremad mod kommende udfordringer. Under høringen vil en række eksperter også dykke ned i emner som trusselsbilledet, sikkerhedsmæssige udfordringer og hvordan samfundet bedst griber sine beredskabsopgaver an.
  • Præhospital
    Region Hovedstadens Akutberedskab og Herlev Hospital har modtaget en bevilling på 10 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden til et præhospitalt forskningsprojekt. Konkret skal pengene bruges til at forske i, hvordan de fagprofessionelle kan øge erkendelsen og forbedre vejledningen i hjertelungeredning, når borgerne ringer 1-1-2 ved hjertestop.
  • Brandvæsen
    Traditionen tro testes de danske varslingssirener kl. 12 på den første onsdag i maj. I år vil der også – for kun anden gang – blive gennemført en test af varslingssystemet S!RENEN, der vil sende test-advarsler ud til mobiltelefoner. Alle nyere mobiltelefoner burde automatisk modtage advarslen, der distribueres via en indbygget funktionalitet i telefonens styresystem.

Fra arkivet – Brandvæsen

Brandvæsen

Stor rammeaftale om indkøb af brandkøretøjer i udbud

En ny rammeaftale om indkøb af brandkøretøjer til de statslige og kommunale beredskaber er nu i udbud. Aftalen løber i to år med mulighed for forlængelse i yderligere to år, og den giver landets brandvæsener mulighed for at undgå udbud, hvis de ønsker at indkøbe fire forskellige typer af autosprøjter og tankvogne. Der ventes at blive indkøbt materiel for op til 42 mio. kr. på rammeaftalen.

Brandvæsen

Ny lærebog om håndtering af naturbrande i Danmark

De seneste år har budt på en stigende tendens i antallet af naturbrande i Danmark, og med et varmere og mere omskifteligt klima vil tendensen sandsynligvis fortsætte. Nu udgiver Beredskabsstyrelsen en lærebog om håndtering af naturbrande. Det er første gang, der udgives en lærebog på dansk med udgangspunkt i danske forhold.

Fra arkivet – Præhospital

Præhospital

Debat: Region Hovedstaden har selv problemer med at levere beredskaber

Formanden for sundhedsudvalget i Region Hovedstaden har kritiseret Hovedstadens Beredskab for ikke at stille med det antal ambulancer, som beredskabet er forpligtet til. Men regionen burde se indad: Problemerne skyldes, at redderne ikke vil arbejde i Region Hovedstaden, og så har regionen i øvrigt selv problemer med at levere deres egne beredskaber. Det skriver Hovedstadens Beredskabs fællestillidsmand i dette debatindlæg.

Præhospital

Ambitiøst førstehjælpsmål skal redde danskere med hjertestop

I 2011 fik kun 58 pct. af de danskere, der blev ramt af hjertestop uden for hospitalet, livreddende førstehjælp, indtil ambulancen var fremme. Men i 2018 skal denne andel være øget til 85 pct. Sådan lyder ambitionen i en ny plan, der gennem en række initiativer og donationer skal få langt flere danskere til at yde livreddende førstehjælp.

Fra arkivet – Autohjælp

Autohjælp

Sø- og Handelsretten: Redning Danmark har ikke brudt konkurrenceklausul

De 20 tidligere stationsejere fra SOS Dansk Autohjælp, der i juni etablerede Redning Danmark, handlede ikke i strid med deres konkurrenceklausul. Det har Sø- og Handelsretten afgjort. SOS Dansk Autohjælp havde ellers bedt retten om at nedlægge forbud, så stationsejerne ikke kunne køre autohjælp i et halvt år, men retten har afgjort, at konkurrenceklausulen var ulovlig.

Autohjælp

Falck går over til franchise-koncept

Group 4 Falcks norske datterselskab, Falken, skal ikke længere selv stå for driften af selskabets redningsstationer. I stedet indføres der i øjeblikket et nyt franchise-koncept, hvor driften af stationerne overlades til lokale franchisetagere, der driver stationerne i Falkens navn men for egen regning og risiko. De betaler så en del af deres indtægter til Falken.

Autohjælp

Dansk Autohjælps aktiviteter er nu samlet i ét selskab

Onsdag blev de fire centrale selskaber i Dansk Autohjælp-koncernen fusioneret, således at størstedelen af koncernens aktiviteter nu er samlet i ét selskab, Dansk Autohjælp A/S. Dermed er selskaberne Dansk Sygetransport, Dansk Alarm og Mobile Workforce ophørt som selvstændige selskaber og opløst, men deres navne bevares som binavne for Dansk Autohjælp.

Fra arkivet – Politi

Politi

PMR-brugergruppe går til Ombudsmanden og Rigsrevisionen

Sagsfremstillingen i forbindelse med Folketingets behandling af forsvarsministerens lovforslag om anvendelse af det nye, digitale radiosystem har været så kritisabel, at PMR-brugergruppen nu har valgt at gå til både Ombudsmanden og Rigsrevisionen. PMR-brugergruppen er en faglig brugergruppe inden for professionel radiokommunikation, og gruppen er stærkt kritisk overfor Forsvarsministeriet. Således anfører PMR-brugergruppen, at ministeriets bemærkninger til lovforslaget er direkte misvisende.

Politi

Belønning for at slukke kraftig brand med bådmotor

Tilbage i september ydede 26-årige Frederik en heltemodig indsats, der imponerede Københavns Politi. Da han den 24. september 2020 var ude at sejle i en rib-båd i Københavns Havn, fik han øje på en brændende båd, der lå til i havnen ved en sejlklub.  Han anvendte derefter bådens motor til at slukke branden, og det har nu udløst en belønning fra politiet.

Brandvæsen

Banedanmark er nu også på SINE

Banedanmark blev i foråret godkendt til at anvende beredskabets fælles radionet, SINE, og nu er Banedanmark så klar til at kommunikere med beredskaberne ved større ulykker eller driftsforstyrrelser på jernbanenettet. Banedanmark hører til gruppen af brugere på SINE, der har fået adgang til beredskabernes fælles radionettet som ”Andre aktører”.

Jobannonce




Sponsorer
























Facebook