Brandvæsen

Undersøgelse: 89 pct. modtog varsling på mobiltelefonen

Hvert år den første onsdag i maj tester Rigspolitiet og Beredskabsstyrelsen varslingssirenerne og S!RENEN, der udsender varslinger på mobiltelefonen. I år blev S!RENEN testet for anden gang. Sidste år modtog 64 pct. af befolkningen varslingen på mobiltelefonen. Det tal er i år steget til 89 pct., viser en ny undersøgelse.

Præhospital

Opgiver at søge om penge til flere præhospitale enheder

Det er i øjeblikket så svært at rekruttere ambulancepersonale, at det ikke giver mening at søge om penge til at indsætte flere præhospitale enheder – for det vil være særdeles vanskeligt at bemande dem. Sådan lyder konklusionen hos Region Nordjylland, der i stedet vil søge Sundhedsstyrelsen om puljemidler til at optage flere redderelever samt til at videreføre akutlægebilen i Hjørring.

Præhospital

Slipper for ambulance-bod på 9 mio. kr.

Region Hovedstadens nye ambulancetjeneste er generelt kommet godt fra start, men ambulancetjenesten havde store udfordringer i 4. kvartal 2023. Hvis ambulancetjenesten havde været underlagt samme bodbestemmelser som regionens private operatør, så havde det kostet en bod på 9 mio. kr. Det slipper regionen dog for, mens Falck i kontraktens første år har betalt 32 mio. kr. i bod til regionen.

Præhospital

Debat: Ny paramedicineruddannelse er et helt nødvendigt skridt

Den nye paramedicineruddannelse på professionsbachelorniveau er et helt nødvendigt skridt for at imødekomme fremtidens krav til faget og for at opnå den anerkendelse, som faget fortjener. Der er behov for en uddannelse med en markant sundhedsfaglig profil og det får vi nu. Sådan lyder det fra bestyrelsen i Dansk Præhospital Selskab i dette debatindlæg.

  • Præhospital
    I de kommende tre år planlægger Ambulance Syd at indkøbe 56 nye ambulancer samt op til ni ekstra ambulancer i løbet af perioden. Ambulanceoperatøren har nu sendt leverancen i udbud, hvor der også er en option på leverance af et løftesystem.
  • Brandvæsen
    Det fælleskommunale Hovedstadens Beredskab kom ud af 2023 med et overskud på hele 18,1 mio. kr. Det er markant mere end ventet, og det skyldes blandt andet, at beredskabet øgede indtægterne med 16 mio. kr. Det dækker dels over, at salget af ambulancer og udstyr til Region Hovedstadens indbragte godt 5 mio. kr., dels at ABA-alarmerne gav ekstra indtægter på 9 mio. kr.
  • Google Maps
    Brandvæsen
    Frem til udgangen af 2026 står Falck for driften af brandstationerne i Præstø og Stege. Men hvad der derefter skal ske, er usikkert. Det fælleskommunale Midt- og Sydsjællands Brand & Redning havde lagt op til at gennemføre et udbud af opgaven, men Vordingborg Kommune – hvor brandstationerne ligger – vil i den kommende tid overveje, om man i stedet ønsker en hjemtagning.
  • Brandvæsen
    Onsdag gennemfører Folketingets Forsvarsudvalg en stor høring om fremtidens beredskab. Målet med høringen er at undersøge den aktuelle status for det danske beredskab og se fremad mod kommende udfordringer. Under høringen vil en række eksperter også dykke ned i emner som trusselsbilledet, sikkerhedsmæssige udfordringer og hvordan samfundet bedst griber sine beredskabsopgaver an.
  • Præhospital
    Region Hovedstadens Akutberedskab og Herlev Hospital har modtaget en bevilling på 10 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden til et præhospitalt forskningsprojekt. Konkret skal pengene bruges til at forske i, hvordan de fagprofessionelle kan øge erkendelsen og forbedre vejledningen i hjertelungeredning, når borgerne ringer 1-1-2 ved hjertestop.
  • Brandvæsen
    Traditionen tro testes de danske varslingssirener kl. 12 på den første onsdag i maj. I år vil der også – for kun anden gang – blive gennemført en test af varslingssystemet S!RENEN, der vil sende test-advarsler ud til mobiltelefoner. Alle nyere mobiltelefoner burde automatisk modtage advarslen, der distribueres via en indbygget funktionalitet i telefonens styresystem.

Fra arkivet – Brandvæsen

Brandvæsen

Brandbilen er fremme på 7 minutter og 51 sekunder

Når alarmen går til en brand-, rednings- eller miljøopgave, så tager det i gennemsnit 7 minutter og 51 sekunder, inden det første brandkøretøj er fremme. Det fremgår af brandvæsenernes udrykningsstatistik for 1. halvår af 2012, der også viser, at der er stor forskel på kommunernes udrykningstider. I kommunen men de hurtigste udrykninger er den gennemsnitlige udrykningstid på kun 4:06 minutter, mens ventetiden er oppe på 12:42 minutter i den kommune, der har de længste udrykningstider.

Brandvæsen

Debat: Vi har mere brug for borgerinddragelse end beskyttelsesrum

Katastrofeforebyggelse er et demokratisk projekt, fordi intet samfund kan opretholde et fuldt professionaliseret beredskab til indsættelse ved katastrofer. Så der bør være fokus på at styrke beredskabets evne til at række mere ud til borgerne. Det er langt vigtigere end at etablere beskyttelsesrum, skriver Laurits Rauer Nielsen, der er lektor ved Katastrofe- og risikomanageruddannelsen, i dette debatindlæg.

Brandvæsen

Borgmester: Falck-besparelser kan føre til kommunalt brandvæsen

Hvis Falck gør alvor af at flytte et antal reddere fra Falck-stationen i Nykøbing Mors til nabostationen i Thisted, så kan konsekvensen blive, at Morsø Kommune etablerer et kommunalt brandvæsen. Sådan lyder budskabet fra borgmester Lauge Larsen (S), der efter et møde med Falck dog håber, at de lokale stillinger kan bevares.

Fra arkivet – Præhospital

Præhospital

Falcks tilbud omfattede 535 medarbejdere

Mens svenske Samariten forventer at kunne nøjes med 300 medarbejdere i ambulancetjenesten i Region Sjælland, så viser det sig nu, at Falcks tilbud faktisk omfattede 535 medarbejdere – og i det tal er ikke medregnet medarbejdere på Falcks hovedkontor samt andre medarbejdere, der ikke er direkte ambulance-relaterede, f.eks. mekanikere. Samtidig gør Falck opmærksom på, at det følger af overenskomsten med 3F, at ambulanceoperatører skal uddannede redderelever – og at det fremgik af udbudsmaterialet, at tilbudsgiverne forpligter sig til at overholde gældende overenskomst på området. Samariten oplyser, at de er i dialog med de faglige organisationer og forventer at indgå overenskomst.

Præhospital

Region og avis i strid om 112-opkald

I juni bragte Politiken en artikel om et alvorligt kvæstet voldsoffer, som måtte vente en time på ambulancen – angiveligt fordi Region Hovedstadens AMK-vagtcentral i første omgang afviste at sende en ambulance. Men Region Hovedstaden sætter efter en undersøgelse spørgsmålstegn ved dele af Politikens artikel, for på Rigshospitalet, hvortil patienten blev bragt, kan man ikke genkende Politikens beskrivelse af patientens skader. Men Politiken fastholder, at beskrivelsen er korrekt – og er baseret på patientens hospitalsjournal.

Præhospital

Falck: Maksimale responstider vil koste 250 mio. kr. om året

“Vi er meget tilfredse med det politiske fokus, der er på en maksimal grænse på 15 minutter, før ambulancen er fremme. I takt med at der bliver færre hospitaler og færre akutmodtagelser, stiger behovet for hurtig hjælp fra veluddannede ambulancebehandlere og andre sundhedsprofessionelle”, siger Falcks koncernchef, Allan Søgaard Larsen, efter at der i finanslovsaftalen for 2008 er opnået enighed om, at der skal arbejdes videre med planerne om at indføre en maksimal responstider. Men det bliver dyrt – rigtigt dyrt – lyder meldingen fra Falck.

Fra arkivet – Autohjælp

Autohjælp

Pænt overskud hos Samsø Redningskorps

Det privatejede Samsø Redningskorps – der udfører ambulancekørsel, brandslukning, autohjælp og andre redningsopgaver på Samsø – har haft et godt år, hvor overskuddet er steget til 1,3 mio. kr. I årets løb er der indgået en ny brandslukningskontrakt med Samsø Kommune og ændret på vagtcentralstrukturen.

Google Maps
Autohjælp

Falck vil flytte fra Falck-Huset

Siden 1962 har Falck-Huset på Polititorvet i København været hovedsæde for Falck-koncernen. Men det er snart slut. Ifølge Falcks koncernchef, Jakob Riis, skal Falck-Huset nemlig afvikles, og i stedet skal Falcks administration samles i Sydhavnen i København, hvor Falck i forvejen har lokaler.

Fra arkivet – Politi

Politi

Politiet til bilister: Tak fordi I skabte plads til udrykningskøretøjerne

Lørdag blev Vestmotorvejen ramt af et større trafikuheld mellem Sorø og Slagelse. Fem biler var impliceret i uheldet, hvor tre personer kom lettere til skade. Men uheldet har også fået Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til at bringe en tak til bilisterne. Politiets indsatsleder var nemlig imponeret over, at bilisterne skabte god plads til udrykningskøretøjerne.

Brandvæsen

Københavns Brandvæsen beholder alarmcentral

Københavns Brandvæsen får alligevel lov til at beholde sin alarmcentral, når kommunalreformen træder i kraft den 1. januar. Dermed vil hovedstaden fortsat være det eneste sted i landet, hvor politiet ikke driver alarmcentralen. Justitsminister Lene Espersen (K) havde ellers lagt op til, at også alarmcentralen i København ved årsskiftet skulle flyttes over til Rigspolitiet. Men i sommer tilbød Københavns Kommune at fortsætte med at betale for at beholde alarmcentralen hos brandvæsenet, og dermed var vejen banet for at fortsætte som hidtil.

Politi

23-årig varetægtsfængslet efter dødstrusler ved 112-opkald

En 23-årig mand fra Aalborg er onsdag blevet varetægtsfængslet i fire uger. Det skete, efter at politiet var blevet tilkaldt, fordi den 23-årige tirsdag ringede 112 og truede med at slå den sundhedsfaglige visitator på AMK-vagtcentralen ihjel, hvis der ikke blev sendt en ambulance. Da politiet havde lokaliseret manden, slog han endvidere en politibetjent i hovedet med knyttet hånd.

Jobannonce




Sponsorer
























Facebook