Præhospital

Nu bliver den tre-årige paramedicineruddannelse en realitet

En ny tre-årig professionsbacheloruddannelse til paramediciner er blevet godkendt, og de første studerende ventes at kunne starte i 2026. I dag er paramedicineruddannelsen en 20 uger lang videreuddannelse for ambulancebehandlere, men i de kommende år vil den blive afløst af den nye uddannelse.

Politi

SINE-radioer bliver markant dyrere i 2025

Fra den 1. januar 2025 stiger priserne på radioer, som landets beredskaber kan købe under SINE-kontrakten. Der er tale om en markant prisstigning på ca. 1.500 kr. til 2.500 kr. pr. radio. Den store prisstigning skyldes, at priserne ikke er blevet reguleret siden indgåelsen af den første SINE-kontrakt. Priserne vil fremover blive indeksreguleret årligt efter nettoprisindekset.

Brandvæsen

Røgalarmer: Nordjyderne er mere brandsikre end københavnerne

Nordjyderne er bedst til at huske røgalarmen, og er du under 30, er du mindre tilbøjelig til at vide, om din røgalarm rent faktisk virker. Det viser en ny undersøgelse. Ifølge undersøgelsen er det ganske tæt på, at alle i Nordjylland i dag har en røgalarm, mens kun otte ud af 10 i Hovedstadsområdet har en røgalarm.

  • Politi
    I sidste uge var seks borgere invitereret til et særligt arrangement hos Københavns Vestegns Politi. Her modtog de nemlig en dusør, fordi de havde gjort en ekstraordinær indsats. Borgerne blev anerkendt, fordi de har reageret, grebet ind og bistået enten medborgere eller myndighederne i utrygge situationer.
  • Brandvæsen
    En ny udgave af udrykningsbekendtgørelsen er blevet sendt i høring. Den nye bekendtgørelse vil blandt andet gøre det muligt for private aktører at køre udrykningskørsel uden særlig tilladelse, hvis de udfører opgaven for en myndighed, og det bliver også lettere at få udrykningstilladelse til f.eks. ambulancer, der leverer beredskab ved motorløb. Det præciseres også, at overtrædelse af færdselsloven skal skønnes påtrængende nødvendigt og forsvarligt.
  • Politi
    En eftermiddag op til påske blev en 51-årig mand fra Vestsjælland anholdt på motorvejen ved Holbæk. Det skete efter at han havde anvendt et blåt blink på sin bil, en Rød Dacia Logan personbil. Manden er nu blevet sigtet for at udgive sig for at være fra en offentlig myndighed, men politiet mener, at der kan have været flere episoder – så nu efterlyser de
  • Præhospital
    Alt tyder på, at Falck fortsætter som ambulanceoperatør i Region Midtjylland frem til 2031. Falcks nuværende kontrakter på ambulancekørsel og liggende sygetransport udløber i 2026, men regionen vil forlænge kontrakterne med fem år. Regionen begrunder ønsket om en forlængelse med, at der har været høj driftssikkerhed, godt samarbejde og økonomisk forudsigelighed.
  • Præhospital
    Siden 2016 har Region Syddanmark officielt haft 13 paramedicinerambulancer. Men antallet af paramedicinere er i mellemtiden steget kraftigt, så der er nu 273 i regionen. Derfor er det i praksis langt flere ambulancer end de 13, som bemandes med paramedicinere. Regionen ønsker derfor at ændre modellen, således at det ikke længere kun er de 13 ambulancer, der defineres som paramedicinerambulancer.
  • Præhospital
    Region Hovedstadens nyeste akutbil bliver placeret i Hundested. Med indsættelsen af den nye akutbil har regionen i alt seks akutbiler, der både rykker ud til akutte hændelser og fungerer som præhospital visitationsenhed (PHV) ved ikke-akutte hændelser. Hornbæk og Hundested var i spil som base til akutbilen, men Hundested vælges ud fra et hensyn til, at der er høje responstider og langt til nærmeste ambulancestation.

Fra arkivet – Brandvæsen

Brandvæsen

Vådt og fugtigt hø var skyld i flere gårdbrande

Hø kan selvantænde, hvis det bliver taget ind i laden, inden det er tørt. Flere gårdbrande de seneste år skyldes selvantændelse i fugtigt hø eller halm. Selv om det varme sommervejr i 2018 var ideelt til at tørre hø, var der flere tilfælde af brande på grund af selvantændende hø.

Brandvæsen

Danmarks mest uheldige brandvæsen?

For små tre måneder siden blev en autosprøjte fra Vilsbæk Frivillige Brandværn knust mod et vejtræ lidt syd for Aabenraa. Uheldet skete, mens brandfolkene var på vej hjem fra en opgave, men de slap heldigvis med knubs. Onsdag gik det så ud over brandkaptajnens hus i Vilsbæk by, som brød i brand, mens brandkaptajnen var på indkøb. Flere rum i huset udbrændte, ligesom hele tagkonstruktionen er brændt. Det får den lokale TV-station til at kåre Vilsbæk Frivillige Brandværn til landets uheldigste brandvæsen.

Brandvæsen

Vil anvende Twitter til kriseinformation om ulykker og katastrofer

Danske beredskabsmyndigheder vil fremover bruge tagget #kriseinfodk på Twitter til kriseinformation til borgerne i tilfælde af større ulykker eller katastrofer. Det skal gøre det lettere at holde sig opdateret med relevante myndigheders information til borgerne i forbindelse med eksempelvis ekstremt vejr, større udslip af giftige stoffer eller forureningsulykker.

Fra arkivet – Præhospital

Præhospital

Samaritens kommunikationschef: Jeg må stole på direktionen i Stockholm

I den forløbne uge har Samariten ansat sine første tre danske medarbejdere. En af de nye medarbejdere er kommunikationschef Arne Møller, men indtil videre er kommunikationschefens udmeldinger ikke særligt skråsikre, når det gælder Samaritens muligheder for at skaffe finansiering: “Jeg kan jo kun forholde mig til, at direktionen i Stockholm i øjeblikket forhandler med en række kapitalfonde og investorer om at skaffe de penge, der skal til. Jeg kan jo kun gøre én ting, nemlig at stole på den direktion, der er i Stockholm. Jeg er ansat for to dage siden, så jeg kan jo ikke gøre andet end at sige, hvad de siger”. Samtidig mener kommunikationschefen ikke, at det er Samaritens problem, at der lillejuleaften indledes en omfattende konflikt med selskabet.

Præhospital

Har kun ansat 35 reddere: BIOS skal stille til krisemøde mandag

BIOS’ direktør, Morten Hansen, skal mandag stille til krisemøde hos Region Syddanmark. Årsagen er, at BIOS indtil videre kun har fået ansat 35 af de ca. 550 reddere, som selskabet skal have aftaler med inden den 1. juni 2015. Samtidig har redderne på nu 11 Falck-stationer meddelt, at de ikke har tillid til BIOS. Selskabet mener dog, at der kan hentes reddere hos andre operatører.

Præhospital

Paramedicinere? Det er da dem, der undersøger de døde…

Betegnelser og fagudtryk, som er velkendte i den præhospitale verden, giver ikke nødvendigvis den helt store mening for patienterne. Det viser en ny undersøgelse, hvor kun omkring halvdelen af de 500 deltagere vidste, hvad en paramediciner er. Blandt de kreative svar på, hvad betegnelsen dækker over, var således, at paramedicinere er dem, der undersøger de døde, at det er halvstuderede læger, at det er læger med forstand på medicins bivirkninger og at en paramediciner er en psykiatrilæge. Endnu værre er det med responstiden, hvor kun en tredjedel kender betydningen. Blandt buddene er, at responstiden er tiden fra smitte til der kan ses en sygdom.

Fra arkivet – Autohjælp

Autohjælp

Falck vil indsætte 138 nye autohjælpsvogne

Fra næste år vil Falck indsætte 138 nye autohjælpskøretøjer. De nye køretøjer er led i en standardisering af Falcks vognpark, så alle vogntyper i princippet kan løse alle slags opgaver. Forventningen er, at vagtcentralen dermed ikke længere behøver at vente på, at et specifikt køretøj bliver ledigt, eller “gemme” køretøjer til særlige opgaver.

Autohjælp

Falck lukker station i Roskilde

Senest den 1. februar 2002 nedlægger Falck korpsets station i Roskilde. Falck-stationen i Roskilde har ikke noget akutberedskab, da både ambulancekørsel og brandslukning i området varetages af Roskilde Brandvæsen, og siden 1. maj har stationen lukket og slukket hver aften kl. 23. Stationen har tidligere huset Falcks vagtcentral for Roskilde Amt.

Autohjælp

SOS International går ind på det finske marked for autohjælp

Danske SOS International går nu ind på det finske marked for autohjælp og vagtcentralydelser. Det sker gennem købet af Assistance Finland, som driver en landsdækkende vagtcentral og desuden råder over et netværk af 50 lokale autohjælpsvirksomheder. Dermed vil SOS International kunne sælge autohjælpsydelser til forsikringsselskaber og til de bilimportører, som tilbyder mobilitetstjenester.

Fra arkivet – Politi

Brandvæsen

Vestfyn har nu fuld SINE-dækning

Ujævnt terræn og store træer. Det er nogle af de ting, der kan medføre udfald i SINE-dækningen. I området omkring Nørre Aaby på Vestfyn har man siden opstarten af SINE registeret dårlig dækning, men efter et samarbejde mellem Middelfart Brandvæsen og Center for Beredskabskommunikation er der nu implementeret en løsning, som giver fuld dækning i området.

Brandvæsen

Kritiserer manglende oprydning efter dødeligt færdselsuheld

Lørdag eftermiddag mødte pårørende frem for at lægge blomster på det sted, hvor en 29-årig fodgænger natten før var blevet dræbt i et færdselsuheld. Men selv om der var gået 12 timer siden ulykken, så blev de mødt af jord og sne, der var ”sølet ind i en del blod”. Derfor kritiserer de nu den manglende oprydning. Politiet kalder det en fejl og beklager.

Politi

Gør klar til udbud af software til vagtcentraler

Som en udløber af det igangværende udbud af et nyt fælles radionet til de danske beredskaber planlægger Økonomistyrelsen yderligere et udbud, der skal omhandle indkøb af software til kontrolrum. Begrebet “software til kontrolrum” dækker primært over den software, der anvendes til styring af kommunikationen mellem et beredskabs vagtcentral og de tilknyttede personer eller enheder, der er på radionettet. Økonomistyrelsen har netop udsendt en såkaldt vejledende forhåndsmeddelelse om udbudet. Meddelelsen har til formål at varsle eventuelle interesserede virksomheder om, at et udbud kan forventes.

Jobannonce




Sponsorer
























Facebook